BeboerrepræsentationenDalgas Boulevard 59 m.fl.
v/Peter Kastoft,Peter Bangs Vej 60, 3.th. 2000 Frederiksberg
Telefon:+45 4013 4001 e-post: bestyrelsen@emmasminde.dk
Beboerrepræsentationens generalforsamling,
Torsdag d. 9. maj 2019 kl. 19:30 i Lindevang Kirke.
1. Valg af dirigent.
Formand Peter Kastoft byder velkommen. Niels Nørby måtte desværre melde afbud. Vi ønsker ham god bedring. Mette Krabbenhøft måtte ligeledes melde afbud, og vi ønsker hende også god bedring. Birthe Aasted vælges til dirigent. Birthe Aasted erklærer at indkaldelsen til generalforsamlingen er lovlig, da bestyrelsen har indkaldt 5 uger før GF: Årsregnskabet og dagsorden er ikke uddelt i tide, da den blev uddelt dagen før GF. Peter Kastoft gør opmærksom på, at der er en datofejl i årsregnskabet: år 2018 rettes til 2019.
2. Bestyrelsens beretning:
- Formanden beretning ved Peter Kastoft:
Peter Kastoft byder Velkommen! Bestyrelsen har afholdt 4 møder i 2018. Peter Kastoft vil samtidig gerne takke hele bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbne år. Vi har en trist meddelelse, at Viggo Wolthers er gået bort. Han var et populært medlem af bestyrelsen og gjorde et udmærket arbejde, og vi vil savne ham. Viggo Wolthers bisættes 18. maj fra Lindevang Kirke.
Administrationen forsyner repræsentationen med information om fra- og tilflytninger. Det fungerer OK – vi får besked når en ny beboer flytter ind og vi får besked om fraflytning i forbindelse med modernisering.
Angående barnevogne, henvises der til, at de ikke må stå i opgangen, men lad os ikke gøre det til et problem. Der er et barnevognsskur, hvortil viceværten kan udlevere nøgle.
Angående taget: Efter gennemgang her i foråret 2019 er taget godt nok. Det er stadig godkendt af forsikringen, og opsparingen fortsætter. Listen over håndværkere, som kan ses både på hjemmesiden og FB, bliver løbende opdateret og vil blive opdateret igen i slutningen af maj. Kontakt til håndværkere går gennem viceværten, eller gennem Ole Zittan.
I forbindelse med vores affaldsområdes manglende størrelse, er det blevet aftalt, at vi laver en plan for udvidelse. Imidlertid var vi nødt til at sætte projektet på hold, da det blev oplyst, at der skulle komme flere ændringer i antal containere. Bestyrelsen går i gang med affaldsområdet igen i år, da der ikke i 2019 skulle komme flere nye containere. Der har været problemer med tømning af batteri-, plastic- og metalaffald. Affaldskontoret har imidlertid lovet, at de nu har styr på det. Det kan vi se, at de ikke har, så vi beder om, at I bruger affalds-app’en ”Affald Frederiksberg”, når I observerer, at containere ikke bliver tømt.
Som de fleste nok har bemærket, er vores gyngestativ blevet genopsat. Området mangler kun at blive udvidet og pålagt mere sand. Den gamle sandkasse skal tømmes, da rammen omkring den, er i dårlig stand. Sandet herfra tænkes lagt under gyngerne.
Der blev afholdt Fastelavnsfest i år, på initiativ af Mette Krabbenhøft. Arrangementet var en succes, med 30 børn og voksne. Det er bestyrelsens intention at fortsætte traditionen til næste år. Bestyrelsen vil søge at arranger en sommerfest, det er igen Mette, der står i spidsen. Der vil blive informeret yderligere fra et kommende festudvalg.
- Haveudvalgets beretning.
Peter Kastoft vil på haveudvalgets vegne bede om, at der ikke skoddes cigaretter i blomsterkrukkerne. Og samtidig spørge om, der er beboere, som har lyst til at hjælpe med vandingen af krukker i sommerperioden.
3.Indkomne forslag – fremlægges af Peter Kastoft:
a)Nils Bartholdy har et forslag om, at der skal være faste procedurer for, hvordan man adviserer vandafbrydelse ved reparation af vandrør. Han foreslår, at beboere skal have pligt til, dagen før vandafbrydelse, at varsle de andre beboere i opgangen herom. Dette kan gøres ved at sætte en meddelelse på opgangens opslagstavle om tidsrum for afbrydelsen. Og tillige umiddelbart forinden, at ringe på hos opgangens beboere og meddele dem om vandafbrydelsen. Forslaget vil vi bringe videre til Administrationen.
b)Bo German Thomsen har ved brug af maler tilknyttet til ejendommen (SJ Malerservice) oplevet ringe kvalitet af malerarbejde og ligeledes at maleren opførte sig ubehøvlet. Andre beboere har ligeledes oplevet at blive overfuset af samme person, og at malerarbejdet ikke var tilfredsstillende. Bestyrelsen vil orientere Ole Zittan herom. Det må være muligt selv at vælge maler, hvis man ønsker dette.
c)Haveudvalg: Opfordring til at værne om blomsterkummerne og ikke bruge dem til askebægre. (Se formandens beretning).
d) 7-8 beboere har henvendt sig til Peter Kastoft om at indskærpe husordensreglerne så der ikke holdes fester til kl. 7 om morgenen. Husreglerne må sendes ud igen med regler om, at man ikke må skodde cigaretter ud af vinduerne og ud fra altanerne. Der opfordres til, at når man skal holde fest, at varsle med opslag i sin egen opgang og ligeledes i opgangene til højre og venstre.
4 Årsregnskabet.
a) Da Niels desværre ikke er til stede, gennemgår Peter Kastoft årsregnskabet. Det godkendes.
b) Kontingentet på kr. 204 fortsætter uændret indtil videre.
5) Valg.
Følgende kandidater modtager genvalg: Peter Kastoft, PBV 60, Bo German Thomsen, ESV 8, Mette Krabbenhøft, ESV 8, Tine Frellesen, PGR 21. Alle kandidater genvælges.
6) Suppleant til bestyrelsen.
To suppleanter vælges. Nils Bartholdy og Dorrit Reppien.
7) Valg af Revisor/ Revisorsuppleant.
Anne Knudsen, PGR 23 genvælges til revisor. Ib Nielsen genvælges til revisorsuppleant.
Birthe takker for valghandlingerne.
8) Eventuelt.
En beboer, fra opgang 63 DBV, har modtaget et anonymt brev, og en anden beboer i samme opgang har ligeledes modtaget et anonymt brev. Brevene er fra en tredje beboer i opgangen og indholdet er af chikanerende karakter. Det henstilles til, at den anonyme beboer stopper sin adfærd, ellers vil sagen blive bragt til administrationen. Der er bred enighed om, at hvis man vil klage, må man henvende sig direkte til sin nabo og ikke skrive anonyme breve.
Der tales om at oprette en beboer-email mailingliste, så man kan sende meddelelser ud til dem, der ikke er på Facebook. Dette er naturligvis frivilligt. En beboer, som har forstand på dette, vil skrive et manifest, så vi behandler folks emails på korrekt vis.
Jens Larsen gør opmærksom på, at der er forsvundet en parkeringsplads ved nyoptegnelsen af parkeringspladser på PG Ramms Allé. Han mener, at der er plads til motorcykelparkerings-pladser, og foreslår at disse optegnes.
En beboer klager over, at der er en motorcykel, som larmer urimelig meget i gården. Det henstilles, at beboeren først starter sin motorcykel ude på vejen.
Vi er nået til vejs ende. Tak, til Birthe Aasted for dygtig dirigeren! Tak for i aften!
Bestyrelsen konstituerer sig således:
Peter Kastoft – formand.
Niels Nørby – kasserer.
Inge Wallin – have.
Nina Boss Henriksen – have.
Bo German Thomsen – IT.
Jens Larsen – Facebook.
Tine Frellesen – coordinator.
Mette Krabbenhøft – festudvalg.
Dorrit Reppien – suppleant.
Nils Bartholdy – suppleant.