Generalforsamling 2015

Beretning generalforsamling Emmasminde 24. marts 2015

Formanden Peter Kastoft byder velkommen.

 

  • Valg af dirigent. Niels Nørby vælges til dirigent og han erklærer mødet lovligt. Opslag af indkaldelse og regnskab er sendt ud i tide.
  • Formandens beretning. Peter Kastoft beretter:

Bestyrelsen har afholdt 4 møder i 2014.

Alle beboere har modtaget dagsorden og regnskab i deres postkasser.

Administrator Ole Zittan har bedt mig bringe en hilsen til de fremmødte ved denne generalforsamling – han er fortsat villig til at mødes med bestyrelsen, men ønsker ikke uden særlig grund at deltage i generalforsamlingen.

Formanden har besøgt administration (Ole Zittan) i forbindelse med modernisering af lejligheder, og diskussion om vandproblemerne. Der er lige nu 2 lejligheder, der bliver moderniseret på Emil Slomanns Vej 4 og 8

Hvad angår vandproblemer, er der endelig begyndt at ske noget og den første opgang der var færdig er Emil Slomanns Vej 4 tidligt i 2014. De næste der blev færdige var nr. 6 og 8. Administration har stadig lovet at alle opgange bliver renoveret, men det er ikke sikkert det bliver i år. Lige nu arbejdes der på PG. Ramms Alle. 21 – 23 – 25 og Dalgas Boulevard nr. 63. Vi prøver stadig at få en ca. tidsplan således at man kan indrette sig på det. Det ser imidlertid ud til stadig at være i ”sidste øjeblik” at beboerne får besked.

Foreningen har i forbindelse med udskiftningen på Emil Slomanns Vej uddelt et skema til de berørte beboere og indsamlet svarene. Desværre var der en del der ikke returnerede skemaet. Disse svar vil sammen med svarene fra P.G.Ramms Alle blive gennemgået af bestyrelsen.

Der er opstået problemer med rotter måske i forbindelse med rørudskiftningen, der er forsøgt med fælder, uden succes, hos en beboer fandt man det sted hvor rotten var kommet ind. Det var gennem en manglende tætning ved vandlåsen under køkkenvasken. (desværre nåede beboerren ikke at tage et billede således at vi kunne vise, hvad man selv kunne se efter. Kommunes rottefænger var hurtigt ude og med hjælp fra tømrer fik de skilt køkkenet ad. (det var på 3. sal).

Der er endelig kommet skred i maling af trapper. Nr. 6 og 8 på Emil Slomanns Vej er malet og nummer 4 er sat på stand by pga. renovering af lejlighed.

Bestyrelsen og administrator har akcepterer at få monteret et system, som bl.a. Frederiksberg kommune anvender i Hjemmeplejen (Hjemmeplejen monterer også en tilsvarende på hoveddørens inderside). I alle dørtelefonerne monteres en radiomodtager (Bekey.dk), og det betyder, at der fra centralt hold kan udleveres tidsbestemte engangskoder til at åbne gadedøren. Det vil blive installeret inden sommerferien.

På den samlede bestyrelses vegne vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med viceværtens arbejde.

Der har ikke været nogen diskussion om snerydningen, nok mest fordi det ikke har sneet. Det er en gentagelse fra sidste år, men vejret har vi jo ingen indflydelse på.

Det samme gælder aftalen om, at administrationen forsyner repræsentationen med information om fra – og tilflytninger. Det fungerer også glimrende, for tilflytning. Vi får besked når en ny beboer flytter ind og meddelelse om fraflytning i forbindelse med modernisering. Der er plads til forbedring

Det samme kan i vid udtrækning siges om kommunikationen med administrator, når der opstår problemer.

Der spørges fra salen om hvorledes finansieringen af renovering af lejligheder ved fraflytning garanterer at der ikke bruger af budgettet til udvendig vedligeholdelse af huset, da vi har brug for nyt tag.

Der er tvivl om regler ved bytte af lejlighed. (se dette link. Regler for bytte af lejlighed:http://www.lejerneslo.dk/asp/vispjece.asp?Id=11)

Niels B ønsker rottespærrer i alle afløb. Peter K siger at det har vi bedt om, men der er kun sat op, der hvor rotter har været til gene.

2 b) Haveudvalgets beretning ved Iben Wilkenskjeld:

Gården er blevet beskåret, juletræet fjernet, da det var sygt, og der blev plantet blomster i krukkerne. Der er indkøbt gynger og pæle og haveudvalget ønsker hjælp fra beboere til at få dem sat op.

Der udtrykkes ønske om at julebelysningen, der sættes op i december, er af en art der ikke blinker. Vis hensyn til naboer med blinkende udsmykning.

Ebba D roser haveudvalget for smukke planter og oprydning.

 

  • A: Indkomne Forslag – Mette Krabbenhøft: Mette K og Jette B ønsker at tørreområdet indhegnes på en eller anden måde, så folk og børn ikke løber igennem området med mad og andre ting der sviner. Der snakkes frem og tilbage om løsninger. Bestyrelsen vil kigge på problemet og finde en løsning.

B: Mette K ønsker at Zittan bliver anmodet om at gå tilbage til gamle model, hvor man kunne købe maling uden først at spørge administrator. Fordi en person har snydt, skal det gå ud over fællesskabet. Det var nemmere da man selv kunne administrere.

Peter K svarer, at administrationen kan bestemme alt også håndværkere. Han vil naturligvis tage det op med Zittan. Man kan selv foreslå en anden håndværker, men administrationen kan i sidste ende bestemme.

  1. C) Niels Bartholdy ønsker længere end 2 dages varsel ved vandrenovering. I nogle lejligheder er der meget lidt kraft på vandet.

Niels N foreslår at tilkalde håndværkere. Nogle beboere har selv klaget til administrationen, da varmereguleringen af vandet er ustyrlig. Det er i sidste ende dyrt og spild af vand. Det må blive bragt i orden.

 

  • Årsregnskabet. Niels N får godkendt regnskabet. Kontingentet fortsætter uændret.

Pause med øl og vand

 

  • Valg til bestyrelsen. Peter Kastoft (Indtrådt 1999) genvælges. Bo German Thomsen (Indtrådt 2011) genvælges, Iben Wilkenskjeld (indtrådt 2011) genvælges. Tine Frellesen (indtrådt 2008) genvælges.
  • Viggo Wolthers vælges til suppleant.
  • Anne Knudsen genvælges som revisor. Ib er revisor suppleant.

Der udtrykkes ønske om at ordensregler også kommer til at omfatte, at man ikke må ryge på trapperne. Det er forbudt at ryge på loft og i kælder.

Vi gør opmærksom på, at beboerforeningens postkasse er placeret i porten og foreningens hjemmeside er www.emmasminde.dk

Torben Nielsen reklamerer for klassisk onsdagskoncert i Lindevang Kirke, 8. april kl. 17-18.

Der kommer et forslag om at fjerne en aviscontainer i skralderummet og gøre plads til en flaskecontainer i stedet. Bestyrelsen vil undersøge mulighederne.

Forslag om cykelstativer i gården. Bestyrelsen vil undersøge mulighederne.

 

Peter K takker for i aften!

Bestyrelsen konstituerer sig:

Peter Kastoft – Formand

Niels Nørby – Kasserer

Inge Wallin – Haveudvalg

Iben Wilkenskjeld – Haveudvalg

Bo German Thomsen – IT

Jens Larsen – Medlem

Tine Frellesen – Koordinator

Viggo Wolthers – Suppleant